Du er jo helt skæv.

Ovenstående sagde min fysioterapeut idag til mig. FUCK, tænkte jeg. Jeg havde bækkenløsning under min graviditet. Men vidste det ikke. Mere fuck. Jeg har tidligere fået behandling for det skæve bækken. Men nu er det gået ned i min fod og derfor måtte jeg på den igen.

Snuden er heldigvis færdig med sit tigerspring fra helvede. Og er nu den seje, selvstændige bandit vi alle kender. Som kan tage sit eget tøj af. Hun er altså kun 14 måneder😳 Hun stortrives i vuggestuelivet og hverdagen har indfundet sig her i Speltpaldset. Hvilket er helt ok.

Imorgen fylder jeg 26 og jeg glæder mig abnormt meget! Fødselsdage er en af mine yndlingsting!

Ohøj herfra

Dijeffsteff?

“Hedder det dijeffsteff”? Spurgte søde K mig om. “Naah, ikke helt. Digestive, hedder de”. Svarede jeg.

Da jeg var på hendes alder havde jeg umådeligt svært ved at sige “accessories”. Det var til stor underholdning for hele min familie. Jeg hører stadig for det.. Det blev mest til noget a’la “asersizes”. Det engelske er jeg kommet efter, men de griner stadig af mig. Nuvel, jeg er også ret godtroende.

Idag drager vi hjem mod Østerbro. Og vi glæææææder os! Vejret har ikke været med os, og huset er for småt til os alle 9. Den mindste fylder mest, selvklart.

Må I ( hvis der da er nogen der læser med) få en vidunderlig solskinsfyldt lørdag. Jeg forsøger at vænne mig til tanken om ikke at skulle spise min fars formidable mad. Æv!

Ohøj!

Morgenstund har guld i mund

Hvem fanden har bildt snuden ind, at timerne mellem 5-8 bedst udnyttes i vågen tilstand? Er der mere kaffe? Og kommer den med en smøg?

Hun er heldigvis glad og sjov. Giver næsekys og griner af alt. Jeg glæder mig ligepludselig til at hun bliver præteenager og sover til kl  10, ligesom hendes storesøster.

Godnat, sagde moren.

 

Mere nej tak..

“Nej, farveblyanten skal ikke op i min næse”. Sagde jeg til snuden, da hun meget irriterende  ivrigt forsøgte at stoppe en blyant op i næsen på mig.

Hun klistrer til mig, og klynker hver gang hun ser mig. Det ville være meget hyggeligere hvis hun sagde “du er for optur mor!”.

Jeg skal bowle med de store og skinkefar snart- der kommer garanteret  nogle guldkorn fra én af os.

Ohøj!

Hvem er bag skærmen?

Hej!

jeg hedder Anna. Er ærkekøbenhavner, med rødder fra hele København. Mest Nørrebro og Frederiksberg. Som skilsmissebarn har jeg været heldig at opleve begge kommuner. Pt. bosiddende på Østerbro, med Skinkefar, bonusbørnene K på 12 og A på 10 og fællesbarnet Snuden på 1.

Jeg arbejder i en børnehave og bruger mange vågne timer på at vaske tøj, lave mad, kysse mand og børn, cykle gennem byen og sylte. Alt kan syltes hjemme hos os.

Vi siger mange underlige ting, hjemme os hos. Jeg vil så gerne huske dem. Men er elendig til at skrive ting ned. Nu prøver jeg! Og du er hjertelig velkommen til at følge med. Det ville faktisk være rigtig hyggeligt 🙂

Med ønsket om en vidunderlig aften. Jeg har lige fortæret en favnfuld muslinger, torsk i hvidvin og masser af brød med smør. Om lidt skal børnene fiske med min far og svoger. Skinkefar og jeg skal spise brownie med is, flette fingre og finde en film.

Ohøj fra sommerhusland.